MBL

MBL - Motivation, Bevægelse og Læring

 

I MBL kommer du til at lære en masse: Prøveforberedende dansk, matematik og engelsk – men du slipper for at sidde stille og kigge på en tavle hele dagen.


Vi tilrettelægger nemlig undervisningen efter din måde at lære på, og vi lover, at der også er masser af muligheder for fysisk aktivitet og bevægelse, at vi bruger moderne og motiverende undervisningsmetoder, og at vi laver konkurrencer og praktisk variation, som vil få undervisningen til at føles på en helt anden måde end den, du er vant til.


Vi lærer dig, hvordan du bedre kan motivere dig selv, genopbygge din tro på dig selv og dine drømme og din vilje til at kæmpe, selvom det er svært.


Vi tror på, at du kan. Og hvis du lover at give dit bedste og arbejde hårdt – hver dag– kan vi sammen give dig en ny chance, for at komme godt videre i livet.


MBL er ingen mirakelkur, gør det bedste du kan, så lover vi, at vi giver frihed til at lære i eget tempo og på egne præmisser. Konkret mødes du med:


En kontaktperson, som kan hjælpe dig både med det faglige og det personlige


Et fleksibelt skema, hvor du i høj grad selv er med til at bestemme indholdet i din hverdag


Et tæt samarbejde med UU, så der er masser af mulighed for praktik og afklarende forløb


Faste rammer og samme daglige rytme, så der skabes plads til læring og fordybelse


Synlige mål, så du kan følge din egen udvikling og kender dit næste skridt


Klare succeskriterier, så du ved hvad, der forventes, og hvordan succeserne opnås


Løbende evaluering og feedback, så du kan reflektere over egen læring og forstå, hvad der skal til for at nå egne mål. Samtidig kan læreren følge undervisningens effekt undervejs og give individuel feedback om læringsprogressionen og læringsstrategier


Når du starter i MBL vil vi meget gerne give dig de bedste betingelser for at være den bedste udgave af dig selv – derfor har vi sammensat disse muligheder, som kan få dig tættere på det du gerne vil:


MVL


Vi ønsker, at du er så klar til at lære, som det er muligt. Derfor arbejder vi med personlig læring gennem positive karaktertræk og håndtering af den personlige energi. Det giver dig en forståelse og nogle værktøjer, som du både kan bruge her og nu – og på sigt. Vi arbejder målrettet med at udvikle dine kompetencer inden for alle syv karaktertræk- blandt andet gennem løbende evaluering og dialog eleverne imellem og kontaktpersonen.

Vi arbejder også med karaktertrækkene i undervisningen, den fysiske aktivitet, specielle workshops og oplevelsesbaserede øvelser.


    Prøv, se og lær (nysgerrighed)

    Tro på det (optimisme)

    Bare sig tak (taknemmelighed)

    Bedst sammen (social intelligens)

    Giv aldrig op! (vedholdenhed)

    Brænd for det du vil (engagement)

    Tæl til 10! (selvkontrol)


Hvem kan komme i MBL?

Unge mellem 14 og 18 år, der har psykiske problemer og et højt skolefravær og derfor er i fare for at falde uden for uddannelsessystemet.

Unge hvor distriktskolelederen, efter de professionelles arbejde med Vejen Kommunes handlestrategi Trivselshjulet, vurderer at det ikke længere er forsvarligt at inkludere den unge i almenområdet.

Unge der har en socialsag og hvor det tværfaglige samarbejde mellem skole og socialrådgiver er etableret.

Unge, der kommer fra andre kommuner, hvor de var visiteret til et specialtilbud. De skal have et lignende tilbud, når de flytter til Vejen Kommune.


Se mere om visitationen her: Visitation.pdf


Kontakt

Anders Rauff Hansen - Teamkoordinator MBL

Vejen Ungdomsskole, Askovvej 7, 6600, Vejen


Vejen Ungdomsskole

Askovvej 7
6600 Vejen
Telefon 7996 5690
CVR: 29189838
EAN: 579 800 54 04 101
Social Media

Formål

Ungdomsskolens formål er at sikre, at alle unge mellem 14-25 i Vejen Kommune, har mulighed for at have en aktiv og social fritid. Vores fokus er at favne bredt, og vi følger med i hvad der rører blandt de unge lige nu, samtidig med, at vi dygtiggør os indenfor unge med vanskeligheder, hvad enten det er psykisk, mentalt eller socialt.

Vi arbejder tæt sammen med folkeskolerne, UU, AKT, misbrugskonsulenten og SSP, de lokale foreninger og erhvervslivet for at sikre, at vi er det sted den unge kan blive mødt med sit behov, og blive hjulpet eller guidet videre.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.