SSP

SSP i Vejen Kommune

SSP-arbejdet dækker et samarbejde mellem Skolerne, Socialområdet og Politiet. 

 

Formålet med dette arbejde er at mindske kriminalitet og misbrug blandt kommunens børn og unge, i stedet er fokus rettet blandt andet ved at rette fokus mod bedre trivsel.

 

SSP-konsulenterne har bl.a. til opgave at:

 

·         Stå for den generelle forebyggelse samt udbrede kendskabet til risici ved indtagelse af alkohol og stoffer.

·         Udbrede kendskabet til, hvilke konsekvenser efter kriminalitet kan have.

·         Være et tilbud til den unge og deres familier, såfremt der er opstået problemer, der er for svære at bære alene.

·         Medvirke til et konstruktivt samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning og Politiet.

·         Deltage i blandt andet God løsladelse og Exit-programmer.

 

Der er udarbejdet en samarbejdsplan mellem politiet og kommunen.

 

SSP deltager i afhøringer af unge under 18 år.

 

Vi er en del af det landsdækkende samarbejde SSP Samrådet

 

 

Om SSP – Vi vil skabe værdifulde fællesskaber!

Gennem SSP-samarbejdet i kommunen arbejder vi på at forebygge kriminalitet og misbrug blandt alle børn og unge. Vores indsats er helhedsorienteret, og vi inddrager blandt andre også forældrene i samarbejdet. På den måde sikrer vi den bedste fysiske, psykiske og sociale trivsel, og vi kan forhindre, at børn og unge kommer ud i kriminalitet eller misbrug af alkohol eller rusmidler.

 

Vi vil gerne skabe kontakt med de unge, og vi inviterer til dialog med både dem og deres forældre. Den positive kontakt kan vi opnå ved at være synlige i gadebilledet og ved at være til stede, hvor de unge også færdes. Det er et vigtigt redskab for at os studere de unges adfærd i lokalområderne, så vi bedre kan hjælpe og støtte på den rigtige måde.

 

Vi har et fremragende samarbejde med politiet i hele kommunen, og vi arbejder tæt sammen med skolerne, klubberne, ungdomsskolen, integration, børn og ungeenheden, samt det omgivende samfund, så vi kan nå ud i lokalområderne i rette tid til at forebygge.  Din henvendelse til os kan gøre en forskel for dig og din familie.

 

Vores arbejde...

Råd og vejledning

SSP’s primære opgave er at give råd og vejledning til alle, som har brug for det. Ungdomskonsulenterne kan yde kortvarig støtte til unge og forældre i sager, som ikke kræver foranstaltninger iværksat af en socialrådgiver. 

 

Skolebesøg

SSP samarbejder med skolerne omkring forebyggelse i lokalområderne. Vi kommer gerne forbi skolerne. Det kan være i frikvarterne, timerne og til forskellige arrangementer. Skolerne kan kontakte SSP, hvis der er bekymringer omkring en enkelt elev eller større grupperinger. Vi kan også hjælpe, hvis skolen oplever problemer med mobning, bekymrende skolefravær eller bekymrende adfærd/trivselsproblemer hos en enkelt elev. 

 

Gadearbejde

I kan møde SSP i jeres lokale miljø. SSP forsøger at være synlige ved arrangementer, hvor unge og deres forældre kommer. Her kan bl.a. klubbernes Ungefester, sidste skoledag osv. nævnes.

 

Projekter

SSP går gerne med i projekter, som kan skabe værdifulde aktiviteter for unge.

 

Politi

SSP har et bredt samarbejde med det lokale politi. Sammen kan vi skabe et overblik over, hvad der rører sig blandt de unge i kommunen. SSP deltager også i afhøringer hos politiet og/eller retssager, når den unge er under 18 år. SSP-konsulentens opgave er at støtte den unge og familien gennem hele forløbet.

 

Ekstremisme og radikalisering

Radikaliseret adfærd er risikabel adfærd, og den kan forekomme i forskellige miljøer, hvor større børn og unge udfolder sig. 

Ser du faresignaler, f.eks. markant ændring i adfærd, isolation, intolerance, ekstreme synspunkter eller handlinger, så kan du få råd og vejledning.

 

Oplever du bekymring - som enten borger eller medarbejder - kan du ringe til SSP-konsulent  Keld Bjørbæk  på 40 36 29 59 eller på mail: ksbj@vejen.dk, eller SSP-konsulent Søren Schack Kruse på 29 21 49 47 eller på mail: sorsk@vejen.dk

 

 

Niels Dammeyer kan kontaktes på 22 23 24 26 eller på mail: nd@vejen.dk. Niels er også kontaktperson omkring vores aktiviteter i Skoleskoven og ved Markfræs. Vi tager naturligvis udgangspunkt i de unge mennesker, som benytter Markfræs og Skoleskoven og samarbejdsskolernes behov. Hvis skolerne i kommunen ønsker forbyggende tiltag for overbygningseleverne, ex. teambuilding, skoletjenestetilbud eller lignende, kan dette også aftales med Niels.

Niels er også tilgængelig for skolerne, hvis skolerne har elever, som vil profitere af en eventuel jobdusør eller praktik, der rækker ud over en normal praktik, ligesom han deltager  i Sommerlejr og sejltur med Fylla (SSP-projekt). Niels er også et bindeled mellem vores tilbud til den unge og deres familier, kommunen, såfremt der er opstået problemer, der er for svære at bære alene.

 

Din bekymring behøver ikke kun gælde børn og unge, men borgere i alle aldre. 

 

 

Vejen Ungdomsskole

Askovvej 7
6600 Vejen
Telefon 7996 5690
CVR: 29189838
EAN: 5798 0054 404 101
Social Media

Formål

Ungdomsskolens formål er at sikre, at alle unge mellem 14-25 i Vejen Kommune, har mulighed for at have en aktiv og social fritid. Vores fokus er at favne bredt, og vi følger med i hvad der rører blandt de unge lige nu, samtidig med, at vi dygtiggør os indenfor unge med vanskeligheder, hvad enten det er psykisk, mentalt eller socialt.

Vi arbejder tæt sammen med folkeskolerne, UU, AKT, misbrugskonsulenten og SSP, de lokale foreninger og erhvervslivet for at sikre, at vi er det sted den unge kan blive mødt med sit behov, og blive hjulpet eller guidet videre.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.